5.0

Bedst bedømte service

verificeret af Trustindex Bedømt 5 ud af 5 på baggrund af 12 anmeldelser.

Dødsannoncer

Her kan I se de dødsannoncer, vi har indrykket, og søge efter en bestemt annonce. Vi hjælper også med at skrive og indrykke annoncen, når I skal give besked om et dødsfald.

Bente og John Høstgaard, bedemænd hos Nr. Tranders og Omegnens Begravelsesforretning

Hjælp til dødsannoncen

En dødsannonce giver familie, venner og naboer besked om dødsfaldet og om, hvornår højtideligheden holdes. Annoncen kan stå i avisen, på internettet eller begge steder.

Vi hjælper jer med at formulere teksten, vælge symbol og aftale, hvor og hvornår annoncen skal stå. I bestemmer ordlyden — vi sørger for resten og holder styr på avisernes frister.

Annoncerne herunder kommer fra dødsannoncering.dk. I kan søge på navn og sted, læse mindesiden og sende en hilsen eller blomster til familien.

Kontakt os

Dødsannoncer

Ord fra pårørende

Vi er taknemmelige for de ord, pårørende og familier deler om deres møde med os

5.0 af 5 på baggrund af 12 Google-anmeldelser, verificeret af Trustindex.

  • John er en stjerne i sig selv - meget rar, empatisk og nærværende. Altid klar når man ringer og han har gjort forløbet simpelt og overskueligt. Stor anbefaling her fra.

    Pia Brink Rasmussen

  • Jeg kan varmt anbefale Nørre Tranders Begravelsesforretning. Rar og empatisk atmosfære i forretningen og ved bisættelsen, derfor 5 velfortjente stjerner. Stor tak til John.

    Gitte Westergaard

  • Seriøs, hjertevarm og fantastisk tryghedsskabende service. John og Bente er enormt empatiske og hjælper med orden midt i kaosset. Kan i den grad anbefales.

    Emil Drastrup

  • Jeg har givet fem stjerner, fordi jeg simpelthen ikke kan sige noget som helst negativt om venlighed, medfølelse, professionalisme og parathed. Og regningen var såmænd også en del venligere end forventet. Det siger vel sig selv, at jeg ikke har lyst til at skulle efterspørge den slags tjenester lige med det samme, men jeg vil med glæde anbefale Nørre Tranders og Østbyens Begravelsesforretning til andre.

    Jorgen Toft

  • Perfekt forløb. Der bliver taget hånd om alting, på en dejlig rolig og tryg måde. Har tidligere benyttet firmaet, og derfor et let valg for os i vished om at alt er perfekt, og lige som vi ønsker det.

    Vibeke Fjelking

  • Meget professionel rådgivning og vejledning, meget empatisk, så tilfreds med hele processen kunne ikke ønskes anderledes, lige her hvor man står i sorg og sårbart sted i livet. Kan kun anbefales ❤ Mvh Pia, Benjamin og Anja Larsen

    Pia Stephenson

  • Jeg vil meget gerne anbefale dette firma. Vi fik en utrolig god behandling ved min mors begravelse. Meget kompetent og empatisk behandling af alt omkring denne begivenhed.

    Kent Sloth

  • En utrolig fin behandling, respektfuld og stor hjælp med oplysninger om boets procedure.

    Louis Jensen

  • hej Bente og John Tusinde tak for en rigtig flot service og en pæn pyntede kiste. Kh. Henning

    Henning Nielsen

Kontakt os for en uforpligtende snak

Ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om begravelse, bisættelse og det praktiske omkring et dødsfald. Vi hjælper dig trygt gennem hele forløbet.

Flere spørgsmål?

  • Hvad gør jeg, når et dødsfald er sket?

    Når et dødsfald er sket, skal en læge kontaktes, så dødsfaldet kan konstateres, og der kan foretages ligsyn og udstedes dødsattest. Herefter kan du kontakte os. Vi hjælper med at skabe overblik og vejleder om det videre forløb og de praktiske forhold.

  • Hvor hurtigt skal jeg kontakte en bedemand?

    Der er ingen fast tidsfrist for, hvor hurtigt du skal kontakte en bedemand efter et dødsfald. Vi anbefaler dog, at du kontakter os forholdsvis hurtigt, så vi kan hjælpe og vejlede om det praktiske. Når lægen har foretaget ligsyn og udstedt dødsattesten, er det som udgangspunkt hensigtsmæssigt, at afdøde bliver lagt i kiste så hurtigt som praktisk muligt.

  • Hvad skal jeg medbringe til samtalen med bedemanden?

    Du behøver ikke have styr på det hele, inden vi mødes. Det er en hjælp, hvis du har afdødes CPR-nummer og eventuelt tøj med, hvis afdøde skal iklædes eget tøj. Har afdøde skrevet sine ønsker ned, eksempelvis i Min sidste vilje, må du også meget gerne have det med. Vi gennemgår det hele sammen ved samtalen.

  • Hvad er forskellen på en begravelse og en bisættelse?

    Ved en begravelse, også kaldet en jordbegravelse, bliver kisten sænket i jorden. Ved en bisættelse køres kisten efter højtideligheden til et krematorium, hvor afdøde kremeres. Herefter kan urnen eksempelvis nedsættes på en kirkegård eller begravelsesplads, eller asken kan spredes over åbent vand, hvis betingelserne for askespredning er opfyldt.

  • Hvad koster en begravelse eller bisættelse?

    Prisen afhænger af de ønsker og valg, der træffes. Ved samtalen gennemgår vi mulighederne sammen og udarbejder et prisoverslag, så du får et tydeligt overblik over udgifterne.

Vi tager os tid til jer

Når et menneske dør, er der mange ting at forholde sig til, og mange beslutninger, der skal træffes. Vi hjælper jer med at skabe overblik og tager os tid til at lytte til jeres ønsker og behov. Sammen finder vi frem til den afsked, der føles rigtig for jer, og afspejler det menneske, I skal tage afsked med.

Med nærvær, respekt og ordentlighed følger vi jer gennem hele forløbet og sørger for, at både de praktiske og personlige ønsker bliver taget hånd om.

Bente Luther Høstgaard John Nørgaard Høstgaard

Kontakt os for en uforpligtende snak

Vælg en tid som passer dig, vi bekræfter tidspunktet.